æblerov

godt nok er det æblerov i min egen have, som jeg også har skrevet før. Den gang var det med en opskrift på lækker chutney, der lovede jeg også en opskrift på marmelade. Det er det vidst ved at være tid til nu!

Opskriften er nem, hurtig og super simpel at lave, og mine forældre har allerede dømt indholdet til verdens bedste marmelade, og bestilt mere! Men ja, den er go’, det har de ret i.
Farvoritten her er med blåbær, men der kan i princippet bruges de bær man ønsker.

til ca 4-5 glas afhængig af størrelse

500 g æbler (skrællet, udkernet vægt, + i små stykker)
300-400 g frosne bær, jeg bruger dem fra supermarkedets frost, når der ikke er mulighed for egen avl, dem fra änglemark er gode.
masse rigtig vaniliekorn (ikke sukker) ca 1 1/2 tsk eller 1 hel stang, kog den evt med.
500 g syltesukker
evt. 1/2 -1 dl vand hvis der ikke er så meget væske i bærerene

lad det hele koge sammen ved middelvarme under låg, til det er kogt ud, og er så mør som du ønsker marmeladen, derefter tages den af varmen og står i 10-15 minutter.
sæt den over igen, og hæld syltesukkeret i. Rør godt rundt og kog det kort op til alt sukkeret er opløst. Hældes straks på skoldede glas, evt skyllet med atamon eller ren vodka.
Nydes på nybagte boller, eller de godeste fra den bedste bager.

Bon appetit og god fornøjelse:)!
Patentglassene fandt jeg i kvickly, men har også set nogen lignende i søstrene grene. De er rigtig gode til marmelade, og lukker tæt hver gang + de er fine på bordet.

til slut får i lige et billede af en lækker, lækker hund i ny sweater. Godt nok er den købt af en sød dame, som også sendte godbider med til Banjo. Han er glad for den, og den er så lækker og fin.

Nu vil jeg hækle lidt videre, og strikke et par pinde og nyde en god kop kaffe har fundet min seyfarth jakke frem igen, nu skal den være færdig!
Glædelig torsdag derude – Fie

En kontrast og en nyhed

Jeg har arbejdet lidt på noget lunt og godt her til vinteren, og nu er den klar!

Den er chunky og lun og lige som jeg gerne ville have den. Én der fylder lidt om halsen, og ikke bare klasker sammen, men den kan selvfølgelig godt laves kortere hvis man ikke er til sådan én!
Ligeledes kan kontrast striben udelades, ligesom der kan laves flere, og spares 1 nøgle garn i hovedfarven.

Garnet jeg har brugt er Lamaulden fra strikkebogen, her i mørk brun, og meleret brun, samt lilla og orange som kontrast. Der bruges 5 ngl + evt 1 ngl kontrast og hæklenål nr 5 mm. Hele sættet med opskrift og garn kan købes i Flittiglise, enten i butikken, eller ved at sende en mail, den finder du her. Det koster 240 kr.

Er store lune halsrør noget for dig, eller er du mere til de mindre? Eller måske mest til almindelige tørklæder?

-Fie

pæne perler

Langt om længe fik vi igen en søstrene grene til Esbjerg! den butik har altså været noget så savnet. Elsker alt de fine ting man kan få derinde, især omkring jul. Så det er jo ret fint den er åbnet nu;) “desværre” ligger den i storcentret, den måtte godt have lagt i gågaden, men det er da en start.

Jeg skulle selvfølgelig ud og lure, men puuh der var mange mennesker (kunne jeg nærmest have sagt mig selv, nu det var åbningsdagen!), så det blev ikke til så grundigt et kig, det vil jeg gøre en anden dag. Men butikken var fin, og jeg nåede da igennem med lidt i kurven.

Blandt andet disse fine perler og noget lædersnore, og en pæn lysestage. Perlerne og lædersnoren havde jeg nemlig en plan med. Noget med nøgleringe og halskæder, som jeg har set en del af pinet på pinterest, det måtte prøves!


der er selvfølgelig mange flere perler i en pose, de koster ca 20 kr. og 5 kr for 1 m lædersnor

This slideshow requires JavaScript.


(tror måske jeg har fået lavet noget fancy jeg ikke vidste man kunne?)

nå, men tilbage til nøgleringene.. De er ret nemme, og kræver ikke meget: Snoren bindes fast om nøglen, eller en nøglering, perler trækkes på, og der bindes en knude forneden og voila! fin nøglering er færdig til brug eller gaver!

Halskæden går jeg stadig og sætter farver sammen til, det er altså svært! men ellers er princippet det sammen, træk perler på en snor, og bind enderne sammen, voila, halskæde færdig. Måske også en ide til børnene hjemmelavede julegaver?

Nu må jeg heller droppe det sjove og få syet min mors handsker sammen, det er bare ikke nær så spændende. Men lovede de er færdige imorgen, sååh…God weekend!

-Fie

forårsgrøn

Denne lille fine trøje fik jeg strikket på køreturen til Frankrig. Den var dejlig simpel, udelukkende i ret, og dele, så man skal ikke tænke på at dele arbejdet, derimod skal den så sys sammen:)!

Den er rigtig god som 1. baby projekt, og den bliver fin og lækker.

fakta

modellen hedder retstrikket babycardigan, og er fra Strikkebogen. Ligeledes er den strikket i hendes Pimabomuld i en farve hun kalder gul, men jeg vil kalde den forårs grøn, det er en gul, med snert af grøn. En rigtig fin og glad farve!
jeg har strikket den i str 1 år. Det skal siges den måske er lidt til den store side, i og med det er en løs model, og specielt ærmerne synes jeg virker temmelig brede? Jeg har afhjulpet dette med en hæklet kant af fastmasker hele vejen rundt ved halsen ærmerne. Der kan evt laves en picot kant hvis det er til en pige.
Den er oprindelig lavet med trykknapper og påsyede roser. Jeg har valgt at lave knaphuller i.
alt i alt synes jeg er et hit!

-Nu vil jeg få hæftet lidt flere ender og vasket. Arbejder på en lækker opskrift, som i snart får at se!

God onsdag derude:)!

hvad postmandper havde med

Da vi kom hjem fra ferie, lå denne pakke og ventede på posthuset.
billedet er fundet på google, hvor man også kan søge masser af inspiration ! 🙂

Jeg er endnu ikke kommet i gang med min endnu, men det skal jeg snart! er stadig i tænkeboks med hvilket motiv jeg vil have, det er det med de beslutninger ;)! Men når jeg er i gang får i et billede af den!
Jeg købte den på ebay.co.uk, da den var billigst der, men den findes også på en del andre sider, og priserne svinger, så det er en fordel at undersøge det.

I morgen regner jeg med at få løst ingen-kamera-problemet, jeg har en masse at vise frem, så det bliver skønt med ordentlige billeder!

Håber i har nydt den stormende weekend, jeg selv var ved at blæse væk i Vejers 😉

om hvordan man kan bruge æblerne i haven

Vores lille bitte have har 2 æbletræer. Og de giver rigeligt æbler, alt for mange, også selvom vi sortere i dem med hård hånd! Jeg deler ud til alle der gider dem, desværre er jeg ikke en af dem der kan lide æbler, jo, i kage, marmelade og den slags, men ikke som hel frugt?! Sådan er der vidst flere der har det har jeg erfaret?!

Nå, men det skulle ikke handle om at jeg ikke bryder mig om æbler, men derimod hvad jeg har lavet ud af dem i år. Min farmor får altid en stor del og laver til gele og grød, men i år havde jeg lyst til selv at lave lidt af dem også, og synes jeg havde læst om en chutney et sted. Noget med tomater og ingefær, og peberrod, men mest fordi jeg elsker smagen af det i chutney.

Det blev sådan lidt ud af hovedet, men faktisk adeles vellykket. Der skal helt klart laves en portion mere!

jeg glemte at tage billeder af alle tingen inden det blev blandet, og billedet af glassene er vidst ikke noget at råbe hurra for!

nå, men opskriften skal i ikke snydes for.

ca. 600-700 g skrællede æbler skåret i tern, mine er søde æbler, kender ikke sorten på dem.
ca. 600-700 g tomater, jeg har brugt de almindelige danske, skåret i tern
1 pk færdig revet peberrod eller 7 cm frisk revet.
7 cm frisk revet ingefær eller et par spsk tørret
1-2 tsk salt
1 spsk paprika
ca 100 g god rørsukker

det hele blandes i en gryde, og simre let under låg i 1 1/2 – 2 timer, indtil det er sådan marmelade/chutney konsistens, you know?! husk at røre i det et par gange undervejs.
hvis du kan lide lidt bid i den, kan du vente med at komme lidt af æblerne i til den sidste halve time!

held den direkte på skollede glas, skyllet med atamon eller ren vodka, luk glassene med det samme. Vent nu til den er afkølet og del rundt til dem der har lyst! det smager forrygende til alt fra grydestegt kylling, alt i gryderetter og så videre!

God fornøjelse, næste gang kommer der én med marmelade, mums den er også god;)!

Om en ferie der endte skønt

Så er vi hjemme igen efter en ferie som startede skidt ud, med først et ødelagt dæk. Vidst en der har haft lidt for travlt med en kniv. Og da vi så kom til Italien, og lige skulle have lidt frokost. Ja, så var ruden smadret og min taske stjålet. Heldigvis var vores pas ikke der i, eller andet af personlig værdi. Det var bare surt at det var min længe ønskede mulberry!

Vi kørte derefter til Nice i Frankrig for vi havde fået nok af Italien (?!) Nice var skøn, og vi skylder Mercedes en stor tak. Der var service, smil og hjælp hele vejen igennem!

Men nok om den uheldige start. Frankrig var skøn, og helt klart lige mig. Nice skal vi helt klart tilbage til. Om ikke længe vil jeg også vise jer de parfumer vi selv fik lavet i grasse, det var en ret sjov måde af bruge en regnvejrsdag på;)!

Men på sådan en biltur bliver der jo også strikket lidt, så der er blandt andet snart et tørklæde med opskrift og garn klar hos Flittiglise og til fremvisning, en nem babytrøje i ret fra strikkebogen og en stribet kjole også fra strikkebogen. Og så skal i se noget sjovt, som jeg fik med posten den anden dag. Det er ikke en nyhed, og det er set mange steder før, men jeg har endelig taget mig sammen til at bestille en, og endda noget billigere. det er smart;)!

God weekend, nu vil pleje min forkølelse og gøre lidt klar til søde gæster;)!

20120908-164845.jpg