Grydelapper

Jeg har igen fundet hæklenålen frem, jeg manglede et par nye grydelapper.
Jeg er vild med vaffelmønstret til grydelapperne, det er rimelig isolerende i sig selv til en almindelig varm bageplade. Og så synes jeg også de er rigtig fine 🙂

IMG_2531

IMG_2532

IMG_2529

jeg har hæklet dem i bomuldsgarn fra søstrene grene, holdt dobbelt, der gik 3 ngl til + lidt af en kontrastfarve, nål 3,5 mm.
Jeg slog 35 lm op til start.

Filihunkat har lavet en fin video der viser teknikken, den finder du her
og Opskriften finder du her hos Karen Klarbæk. Opskriften er til børne-grydelapper, som også er virkelig fine, men kan sagtens bruges til “voksen” også, der skal bare slås flere luftmasker op til start.

Ha’ en skøn tirsdag, trods kulden. Er ret glad for min Marina er blevet færdig, den kom så på med det samme, så fik ikke taget billeder endnu, men de skal nok komme!

-Fie

Advertisements

Strikke-hækle-hygge-tema

IMG_2387Igen i år holder jeg mini workshop hos Flittiglise og jeg glæder mig! lige nu er jeg ved at planlægge indholdet, har de fleste på plads. Men, når det nu er jer der skal med, hvad har i så lyst til? – på programmet er der indtilvidere:

-Hækling for begyndere, Kastaniestrik mini kit, mønsterstrik blandt andet fair isle, hækling for øvede med blandt andet mønsterhækling.

Og her kommer i så ind i billedet, for hvad skal de sidste være:)?! Kom gerne med forslag, er der noget du kunne tænke dig, eller drømmer om at lærer? Glæder mig til at høre jeres ideer, og måske se jer til workshop til sommer :)!

 

Cardiganen!

Er færdig, tør og i brug! Jeg snakker selvfølgelig om den hæklede cardigan, som har været ret længe undervejs. Først lidt billeder, så tager vi det praktiske bagefter:)

 

IMG_2463 IMG_2464 IMG_2467 IMG_2468Er vild med farverne, det er ikke nogen jeg normalt ville sætte sammen, men de fungere ret godt. Og en enkel stribe i ny og næ med lyserød og mintgrøn, så fint!

Den er super lækker og blød, hæklet i en blanding af Isagers Tvinni og Alpaca 2, så det er ren luksus i en cardigan. Du finder den i bogen no. 21, no 22, no 23 også fra Isager, denne er designet af Lone Gissel, jeps, det er én af dem fra Nordiske masker. Du kan finde bogen her, hvor du også kan se billeder af resten af de fine designs, de er værd at tjekke ud.

For første gang i lang tid, har jeg dog lidt kritik af opskriften, men vi kan lige tage det gode først. Den er fin og overskuelig med diagrammet, som også viser farveskiftene, hvis man vil have den samme som bogen (og min), det fungere rigtig godt, og opskriften er som sådan også nem at følge, hvis man er hækler. Men da der ikke bruges andet end stangmasker og fastmasker, tror jeg godt en nybegynder vil kunne gå i gang, hvis man altså er frisk på et større projekt, for det tager tid på nål 2,5 🙂 Mén, for der er et men, den er ret lille i størrelsen. Det ser dog ikke sådan ud når man ser målene, og selve jakken fejler heller ikke noget, men ærmerne, de er Stramme! og ærmegabet er også ret lille. Det går og jeg kan passe min, for har rykket (blidt) i den da den var våd, og den vil give sig lidt i brug, men skulle jeg lave den igen vil jeg helt klart lave den i en M eller måske Large. I hvertfald ærmerne!

Men den skal nok blive et hit i mit skab. Og synes det er skønt at se, der kommer mere og mere hækling frem, også tøj. Der er jo efterhånden en del derude som hækler!

 

Haren Lenny

IMG_0672Lige i øjeblikket hækler jeg på en hare, eller jeg synes nu mere det er en kanin? Men de minder jo også lidt om hinanden:) – Og så ser jeg Mad Men, er snart ved sæson 3, må huske at skrive sæson 5 på ønskelisten! Har snart fødselsdag, og det er begyndt at rykke efter ønsker rundt omkring!

-Fie

 

Lørdagens Aftensmad

I går havde min mor og far inviteret min mand og jeg på aftensmad, på Knudedybet, og mums hvilken mad de kunne lave!

(knudedybet er en fiskerestaurant som ligger i Vejers, og er helt klart et besøg værd, hvis turen går der til)

IMG_0664 IMG_0660 IMG_0662 IMG_0665Vi fik en lækker tre retters menu, som i kan se på billeder, og der var virkelig kælet for både detaljerne og smagen! – Menuen var cremet gulerodssuppe med rejer, ribeye med skøn pebersauce og desserten var creme brulee med ingefær og lakrids marengs! Desserten var én af de bedste vi havde smagt, blev min mand og jeg enige om. Perfekt sød og salt, og ikke mindst flot at se på:) Så blev nødt til at fortælle jer om maden og restauranten ;)! En skøn, skøn aften, og afslutning på et par hyggelige dage i Vejers. Nu er sæsonen jo startet igen for Flittiglise, som nu har åbent i weekenden, og jeg var med fredag og lørdag – Det der med at være omgivet af garn? Det kan jeg godt lide!

Idag har jeg fået syet det sidste sammen på den hæklede cardigan, og i skrivende stund lægger den til tørre, så håber snart at kunne vise den frem! Den virker vellykket, men har ikke prøvet den endnu!

Håber i også har haft en dejlig weekend – Og er klar til hverdagen i morgen?

– Fie

happy valentines day!

Selvom jeg ikke rigtig går op i det der med valentines day, og det ikke er noget vi fejre, så synes jeg stadig tanken er sød. En hel dag til at fortælle dem man holder af, det er da fint? Lidt som mors/fars dag? – Og så er det også min sødeste hæklevenindes fødselsdag i dag! – Så et stort tillykke skal hun da have (og tak for lækker gulerodskage i går sveske!), mon ikke hun bliver fejret og forkælet af hendes mand og søde børn:)? Det tror jeg!

 

IMG_2263Det vrimler med hjerter rundt omkring i dagens anledning, så derfor får i også et link til min udgave jeg bragte i min julekalender, opskriften finder i nederst i indlægget lige her, og på billedet, kan i se hjertet fra nederst med kun 1. omgang, midten: 2 omgange og øverst alle omgange:)! Hvis du vil kan du stadig nå at hækle et hjerte eller 2, til en du holder af 🙂

Glædelig torsdag og valentines day derude, om tror på det eller ej – Fie

Praktisk

Lørdag skulle have stået på en masse praktisk, som nye blomster og tørrestativ. Det er jo ikke nemt at vaske tøj, når det gamle tørrestativ er knækket! og blomsterne, ja så trænger jeg bare til noget forår i vinduerne:) og så mangler vi kun resten, som tøjvask, lidt små indkøb osv… Men sådan gik det ikke. I stedet rev vi dagen ud af kalenderen, vi opdagede nemlig, at vi ikke har haft en lørdag/weekend sammen i lang tid, min mand og jeg. Altså på den måde hvor vi intet skulle, andet end bare at være til, og det blev så i går. Dagen endte skønt på sofaen til film (og lidt strik fik jeg også sneget ind), efter vi havde gået tur i frostvejret og handlet ind til lækker aftensmad! Nogle gange skal man altså huske de dage, og bare være til! – Det gør godt på overskudskontoen.

I dag har jeg så fået afsluttet den hæklede cardigan, og er i gang med at sy den sammen. Det er et større projekt, og er lidt usikker på om det bliver godt. Hækling er ikke helt så nemt at sy pænt sammen som strik. Indtil videre går det dog fint.

IMG_2461Så må de praktiske ting vente til mandag! – Har i nydt weekenden, eller starten på vinterferie for nogen af jer måske?

-Fie