en papegøje

måske ikke i de klassiske farver, men farverne er mere mig. og vist også Helgas, da det er de samme hun har brugt i bogen:)!
Det er et lille let tørklæde/sjal, ikke et af de store bindesjal, men det er perfekt i overgangene hvor der er brug for lidt, men man ikke føler for de helt store, man kan gemme sig i.
Nogen har valgt at slå lidt flere masker op, omkring 1000 istedet for de ca 700, og det bliver det selvfølgelig noget større af, hvis man mere kan enes med det, er det jo en god ide!

Den kræver en pæn sjat tålmodighed i starten med alle de masker, og evnen til at ligge ens ordenssans på hylden når striberne skal laves. Men klare man det, er arbejdet det værd. Elsker striberne, og det hjælper også på at den er strikket i ret, som hurtigt bliver kedeligt! Har set nogen strikket i nuancer, de er også blevet ret så fine! omend mere dæmpede.

Fakta
Den hedder oprindelig Parrot, og kommer fra Helga Isagers nye bog, the bird collection, hvor der også er et par fingerhandsker der matcher.
jeg har brugt rundt regnet 120 gram til min, og har fulgt opskriften fuldt ud. Den drillede lidt i starten, fordi jeg havde glemt mine øjne et sted måske?! og bare ikke kunne få det til at passe, endte om med alt for mange masker, fordi jeg lige overså den der del med indtagninger (?!) men 3. gang blev den fin, så husk lige dem ;)!

jeg har brugt en blanding af Isager garner: Highland-fv fig, highland – fv plaster, alpaca 1 – fv 2s
spinni – fv 39s og 23s, tvinni- fv 21

Nu vil jeg sætte en gang vasketøj mere over, og hænge den anden ud. Satser på at regnen udebliver, så det kan hænge ude?! kryds lige fingre..

God tirsdag:)

boheme

imens det stadig er varmt, og de har lovet en mindre hedebølge i weekenden, synes jeg lige i skal nå at se denne fine bluse fra bohemestrik, inden det bliver koldt og der ikke rigtig er vejr til denne mere.

den tog mig rigtig lang tid at strikke, og jeg travlede den op en del gange. Ikke pga fejl i opskriften nej, men simpelthen fordi min hjerne slog fra, og strikkede det jeg troede. Glemte udtagninger, hulmønster osv. Men den blev færdig, og er blevet en rigtig fin sommerbluse
fakta
Den hedder bluse med hulmønster, og er fra bogen bohemestrik af Charlotte Tøndering, der er mange fine modeller i bogen, den er et kig værd!:)
Den er oprindelig strikket i bomulin fra isager, men jeg valgte at strikke min i ren bomuld, også fra isager. Det er farve 1000, en råhvid. bomulden er merceriseret og derfor er den færdige model blevet mere blank, hvor den ville have haft et mere mat og lidt råt look med bomulin, da der er hør i.
den er blevet et rigtig sommerhit, omend det ikke er min størrelse den er strikket i, men min mor er blevet rigtig glad for den, og den sidder rigtig fint på hende.
Hvis jeg skulle sige noget om modellen, må det være at den er en anelse kort (det er generelt for modellerne i bogen) Den er dog nem at forlænge lidt, så det er en god ide hvis man har en lidt længere overkrop, eller godt kan lide at ens bluser ihvertfald går lidt ned over buksekanten. Den er ikke maveblusekort, den er de der 55 cm i en str S, men jeg vil fx gerne have dem 60-65 cm.

Nyd weekenden, nu vil jeg brygge en kop kaffe og hækle videre på den lille blomst, der skal stå så fint på vores bord ;)!

En lille “sødame”

Den kan jo ikke kaldes en sømandskjole?! Så det må blive en sødame:) fin det er den i sin banangule farve.

20120729-192028.jpg

20120729-192035.jpg

Der er knapper på den ene skulder, men billedet er ikke blevet særlig godt, så det må i tænke jer til :)!
Garnet er igen det lækre pimabomuld fra strikkebogen, hvor kjolen også er fra. Pimabomulden kan virkelig anbefales til børnetøj,den er slidstærk i holder pænt farverne i vask. Kjolen her er str 1år:)
Der er ikke så meget mere at sige om den. Den er et hit og super kær. Er generelt vild med alt med sømandsmønster, det er pænt!
Opskrifterne fra strikkebogen er fine og gennemarbejdede, de er lette at gå til, og der findes et stort udvalg af baby/børne strik, både bukser, jakker og kjoler, helt klart et kig værd, hvis du skal strikke til de små. Er du mere til uld, kan det hele strikkes i hendes yaku uld, en supermagt behandlet uld. Den må jeg vise jer senere, den er ikke så meget på banen nu hvor vi har “sommer”;)

Har i haft en god weekend?! Min har været travl. Først i butikken, og senere til forsinket polterabend med min søde veninde, hun synes jeg skulle have en. Vi var “bare” ude at spise, men skønt og hyggeligt! 🙂 nu lades der op til ugens start imorgen:)!

Decapo

Er virkelig ide forladt med overskrifterne for tiden, de hedder bare det samme som modellen?!?! Argh må tage mig sammen, og gå i tænke boks! Nå, men det skulle ikke handle om overskrifterne, men om decapo.
Jeg luftede en smule i går, at jeg skulle gang med denne Falkenberg model, når jeg var længere med starling. Men.. Jeg kunne ikke styre mig, den så så fin og sjov ud, med alle de detaljer, og lidt tænke strik, og det var altså tiltrængt, nu hvor starling udelukkende er ret, og eneste udfordring er at huske garnskiftene!

Så jeg gik altså i gang. Ups!

20120724-100846.jpg

Men lige så sjov som jeg troede, er den også. Men det ændre sig nok, når jeg er “træt” af der sker noget hele tiden. Så er det reg godt med de mange andre strikketøj, så kan der skiftes lidt, det skulle også være sundt?! Altså hovedsagelig er vel at de bliver færdige, ikk?! 😉

Nå, men nu er tiden vidst til lige at få ordnet det sidste, inden sød veninde kommer til frokost, kaffen skal sættes over, og hækletøjet (tæppet) skal inden for rækkevidde! Lasagnen i ovnen. (altså ikke dertil vi skal have kaffe!) det er vidst opskriften på en hyggelig middag;)!

Nyd dagen:)

Lille sweater

Er måske lidt misvisende navn på denne bluse. Men det er hvad den hedder, selvom det er en voksen model:)
Fin det er den, omend ret kort i modellen, og var det til mig selv og ikke udstilling, ville jeg strikke den lidt længere, 5 cm eller sådan noget:)!

20120723-142714.jpg

20120723-142731.jpg

20120723-142737.jpg

Modellen hedder lille sweater og er fra isager. Her strikker i s/m, og lige efter opskriften. Den vendes med vrangen ud, som giver den fine effekt, når der bruges de to forskellige garner.
Der er brugt plant fiber, og spinni. Men da spinnien alligevel skulle strikkes dobbelt, valgt jeg at bruge højland. Husker desværre ikke farvekoderne.. Men de er turkise/mint:)!

Den er simpel, en klassisk raglan bluse, nedefra og op, i glat, hvor det er garnet der får lov at være en smuk detalje. Klassisk og enkel, men som skrevet, til den korte side. En god ide at have i tankerne, hvis man som jeg ikke er så glad for de kortere bluser.

Det går fremad med starling, har lige delt, og er godt i gang med 1. Ærme, hvorfor ærmerne først, får i et tip til senere! Jeg strikker løs på den, for når jeg er kommet lidt længere, må jeg gå i gang med Hanne Falkenberg. Håber på det er i aften, jeg kan gå igang. Modellen jeg skal strikke derfra er decapo. Den glæder jeg mig til! Nu hvor flittiglise har fået Hanne Falkenberg på hylderne, er der jo en del der skal strikkes derfra, også selvom hun har lånt alle modellerne hjem:) men der nu mange fine, drømmer også om pygmalion, måske det er den næste?!

Nyd sommervejret, og mandagen, god dag derude:)

Søndags sysler

Jeg holder monteringsdag i dag. Stille og rolig søndagshygge:) kan lige så godt udnytte tiden, når ryggen stadig driller og er øm(vidst noget med noget der sidder i klemmen, avs!), og den eneste stol jeg kan sidde rimelig godt på i længere tid, er den gode ved spisebordet. Men intet er jo så skidt, at der ikke kan komme lidt godt ud af det;)! Så jeg montere. Bunken med ting der lige mangler det sidste vokser konstant!

20120715-133118.jpg

20120715-133124.jpg
Selvom den ikke ser videre voldsom ud endnu. For slet ikke at snakke om bunken med færdig hæftede, afklippede tråde. Men jeg snyder hvor jeg kan, og hæfter så meget som muligt når jeg strikker eller hækler;) måske jeg skal lave nogle tricks indlæg, med gode fif :)??

Jeg satser på en vaskedag i morgen, så det hele kan blive helt færdigt, men har lige en hund der skal sommerklippes, så må se hvor meget det bliver til. Det tager tid, når maskinen ikke bare må fyldes op med strik;)!

God søndag derude, og må dagen blive skøn og fyldt med hygge!

Swallow

Så skal der lidt(eller en del faktisk) strik på banen! Har en masse færdig, som jeg slet ikke har vist frem, og det er lidt hele ideen med bloggen, så nu strammer jeg op! Prøver at tage det lidt i sen rækkefølge det er blevet færdig 😉

Så først og fremmest Swallow!

20120713-154603.jpg

20120713-154610.jpg

20120713-154616.jpg

Hvis vi lige tager en billederne,og det tørre Info først;)

Modellen hedder Swallow, og er designet af helga isager. Du finder den, sammen med en masse andet lækkert, i hendes nye bog, the bird collection. Den koster 175 kr. Kan selvfølgelig købes hos flittiglise.

Garnet, er original garnet, 1 tråd isager highland, i farven fig, samt 1 tråd isager alpaca 1, farve 52
Den er strikket på pind 3,5 hele vejen igennem, og uden diverse nye krumspring, dog lidt tælle arbejde ved skuldrene. Det lærte jeg på den hårde måde, jeg var doven, men måtte trævle næsten hele ryggen op! Jeg fandt ingen fejl i opskriften denne gang.

Så lidt om modellen. Den er blevet perfekt, den sidder super godt, lige om den skal. Jeg strikkede den i m, men med længde fra L, og det blev lige som den skulle være. Ærmerne er ret smalle, men ikke stramme. De er bare du ved,der hvor man kan skubbe dem op af armen, og de bliver der. Jeg ved at mange synes isagers ærmer generelt er små. Jeg synes det er en fordel, da rigtig mange strikkede modeller har meget brede ærmer, og det kommer nemt til at se lidt hjemmegjort ud. Ærmer er dog heller ikke det sværeste lige at lave lidt breddere, man skal bare lige være Opmærksom på, og ligeledes at hun er lidt lille i sine størrelser (jeg bruger normalt small, når jeg strikker til mig selv)

Det var vidst det jeg har at sige om den, ikke rigtig nogle kritikpunkter der:) og forresten så er knapperne fra Birthe sahl, og det kan lige nævnes farven er noget lys på billedet, det er mørkere i virkeligheden!

Noget helt andet, jeg går og overvejer lidt at få sådan en liste ude i siden, med hvad jeg er i gang med, og hvad jeg har afsluttet. Også lidt for mig selv, til at holde styr på det. Jeg vil rode lidt med at finde ud af det, men det skal vidst gøres på en rigtig computer. Men indtil videre vil jeg lige skrive ned her, hvilken modeller der er færdige og i vil komme til at se:)

– jakke 3, nordiske masker
-Mille, design club
-top fra bohemestrik
-sømandskjole
-hæklet cardigan
-parrot
-dove
-pigeon

Derudover er jeg igang med et babytæppe, og et almindelig tæppe. Samt jeg skal til at i gang med Frode, en lille bluse fra design club. Og på pindene til mig selv, er der i øjeblikket 2 ting. Den ene er tørklædet fra nordiske masker, men der er snoninger i, og har bøvlet en del ryg og skulder, så den får lige en lille pause(men skal jo også først bruges til vinter;) ) så nu strikker jeg på Starling, en fin anvendelig bluse, også fra helga isager. Ja, jeg elsker hendes modeller, og garnet, de holder godt, og ligner noget man kan købe færdigt. Det virker ikke så “hjemmestrikket”!? Eller er det kun mig der har det sådan?:)

Nå, det blev et noget langt indlæg, håber i stadig hænger på, men havde lige en masse at sige:)
Nu er der i hvertfald lidt styr på det, ikke mindst for mig selv, og i kan jo se hvilken modeller der vil komme lidt om i de næste par uger;)

God fredag derude, og weekend. Min skal bruges med min søde mand, og lækker middag. En bryllupsgave, jeg glæder mig til! 😉

Bøger

Jeg strikker en masse prøver for tiden(selvfølgelig også alt det andet, men det går sløvt med billeder, men må tage mig sammen, så det kan komme på bloggen). Nå, men tilbage til prøverne!
Dem strikker jeg en del af for tiden, jeg arbejder nemlig på ikke mindre end to mini bøger! De skal begge bruges i forbindelse med workshoppene hos flittiglise, og den første der skal være færdig, er med en masse søde mønstre i forskellige tern, til karklude og håndklæder. Simpelthen et lille hæfte fyldt med ideer til håndklæder og karklude, for er du lige så vild med dem som jeg, og ikke kan bruge andet! Så kunne det da være rart og noget sjovere, med lidt flere mønstre end de klassiske ret, eller patent? Selvom de også er så fine:)

20120709-162741.jpg
Billedet har ikke noget med det at gøre, men elsker pæoner, og billedetfra borddekorationen til vores bryllup blev ret godt:)!

Den anden bog jeg arbejder på, er endnu kun på tanke og notat stadiet. Det er et ønske fra de søde kursisten, jeg havde til workshop i lørdags. Bogen skal være en lille ide bog, med en masse samlede mønstre på lækre tørklæder, og gode beskrivelser, i følge med en workshop hos mig. Den skal indeholde fine lace mønstre, og give inspiration til tørklæder. Der findes jo efterhånden meget lækkert sjals/tørklæde garn derude, men, det er så uoverskueligt at vælge et mønster, og hvordan er det nu liige man gør? Google er god, men kan man ikke navnet på det bestemte mønster, ja så får man jo flere 100 hits! Så planen er at bogen kan hjælpe lidt på vej med dette, en samlet guide til de bedste mønstre!;)

Har i ellers nyt det gode vejr? Jeg har mest været i butikken, men der har heldigvis også været tid til at nyde varmen, elsker solen, når jeg vel og mærke kan sidde i skyggen! Men regnen er nu også hyggelig på sin egen måde!

Hvad laver i på en regnvejrsmandag? Eller en solrig søndag? Hvis i da ikke er draget til den rigtige sommer sydpå;)!