Bella

Den er efterhånden dukket op på en del blogs rundt omkring, men det gør den ikke mindre fin!

IMG_2473 IMG_2475Den er fra den nye babystrik på pind 3, en bog af Lene Holme Samsøe. Der er mange fine modeller i, og det bedste er næsten at de viste modeller er strikket op i forskellige udgaver, og forskelligt garn! Så det giver jo endnu flere ideer. Bella her er strikket som vest i tvinni fra Isager, men gør sig også sød som kjole eller en cardigan, og er man ikke til uld er Geilsk Bomuld/uld perfekt! (Sådan en udgave er jeg nemlig igang med nu) – Ja, og så synes jeg både navnet bella og det fine bladmønster, det er da ikke til at stå for? Heller ikke selvom dette mønster også efterhånden er en gammel kending!

I dag er brugt i Flittiglise, der igen er åbnet og klar til denne sæson. Så nu vil jeg finde strikketøjet frem og holde lørdag, det der er tilbage. Måske en god film senere? Dét tror jeg.

Ha’ en skøn weekend – Fie

Advertisements

Strikke-hækle-hygge-tema

IMG_2387Igen i år holder jeg mini workshop hos Flittiglise og jeg glæder mig! lige nu er jeg ved at planlægge indholdet, har de fleste på plads. Men, når det nu er jer der skal med, hvad har i så lyst til? – på programmet er der indtilvidere:

-Hækling for begyndere, Kastaniestrik mini kit, mønsterstrik blandt andet fair isle, hækling for øvede med blandt andet mønsterhækling.

Og her kommer i så ind i billedet, for hvad skal de sidste være:)?! Kom gerne med forslag, er der noget du kunne tænke dig, eller drømmer om at lærer? Glæder mig til at høre jeres ideer, og måske se jer til workshop til sommer :)!

 

Cardiganen!

Er færdig, tør og i brug! Jeg snakker selvfølgelig om den hæklede cardigan, som har været ret længe undervejs. Først lidt billeder, så tager vi det praktiske bagefter:)

 

IMG_2463 IMG_2464 IMG_2467 IMG_2468Er vild med farverne, det er ikke nogen jeg normalt ville sætte sammen, men de fungere ret godt. Og en enkel stribe i ny og næ med lyserød og mintgrøn, så fint!

Den er super lækker og blød, hæklet i en blanding af Isagers Tvinni og Alpaca 2, så det er ren luksus i en cardigan. Du finder den i bogen no. 21, no 22, no 23 også fra Isager, denne er designet af Lone Gissel, jeps, det er én af dem fra Nordiske masker. Du kan finde bogen her, hvor du også kan se billeder af resten af de fine designs, de er værd at tjekke ud.

For første gang i lang tid, har jeg dog lidt kritik af opskriften, men vi kan lige tage det gode først. Den er fin og overskuelig med diagrammet, som også viser farveskiftene, hvis man vil have den samme som bogen (og min), det fungere rigtig godt, og opskriften er som sådan også nem at følge, hvis man er hækler. Men da der ikke bruges andet end stangmasker og fastmasker, tror jeg godt en nybegynder vil kunne gå i gang, hvis man altså er frisk på et større projekt, for det tager tid på nål 2,5 🙂 Mén, for der er et men, den er ret lille i størrelsen. Det ser dog ikke sådan ud når man ser målene, og selve jakken fejler heller ikke noget, men ærmerne, de er Stramme! og ærmegabet er også ret lille. Det går og jeg kan passe min, for har rykket (blidt) i den da den var våd, og den vil give sig lidt i brug, men skulle jeg lave den igen vil jeg helt klart lave den i en M eller måske Large. I hvertfald ærmerne!

Men den skal nok blive et hit i mit skab. Og synes det er skønt at se, der kommer mere og mere hækling frem, også tøj. Der er jo efterhånden en del derude som hækler!

 

Lørdagens Aftensmad

I går havde min mor og far inviteret min mand og jeg på aftensmad, på Knudedybet, og mums hvilken mad de kunne lave!

(knudedybet er en fiskerestaurant som ligger i Vejers, og er helt klart et besøg værd, hvis turen går der til)

IMG_0664 IMG_0660 IMG_0662 IMG_0665Vi fik en lækker tre retters menu, som i kan se på billeder, og der var virkelig kælet for både detaljerne og smagen! – Menuen var cremet gulerodssuppe med rejer, ribeye med skøn pebersauce og desserten var creme brulee med ingefær og lakrids marengs! Desserten var én af de bedste vi havde smagt, blev min mand og jeg enige om. Perfekt sød og salt, og ikke mindst flot at se på:) Så blev nødt til at fortælle jer om maden og restauranten ;)! En skøn, skøn aften, og afslutning på et par hyggelige dage i Vejers. Nu er sæsonen jo startet igen for Flittiglise, som nu har åbent i weekenden, og jeg var med fredag og lørdag – Det der med at være omgivet af garn? Det kan jeg godt lide!

Idag har jeg fået syet det sidste sammen på den hæklede cardigan, og i skrivende stund lægger den til tørre, så håber snart at kunne vise den frem! Den virker vellykket, men har ikke prøvet den endnu!

Håber i også har haft en dejlig weekend – Og er klar til hverdagen i morgen?

– Fie

Klar parat start!

En spontan beslutning sendte mig til skals i 5 uger !! En endnu mere spontan beslutning i fredags, bestemte at jeg da kunne tage herop allerede lørdag, og dermed deltage i elevforeningens dag!

Så ja, her er jeg så… På skals! Og det er skønt at være tilbage. Men her er ret stille, mange er hjemme på weekend, men mon ikke de så småt begynder at dukke op? Det tror jeg.

Der var en der havde meldt afbud til strikkeworkshop igår, så den plads snuppede jeg! Det var nu spændende, ikke noget jeg ikke har set før, men alligevel sjovt at prøve. Vi strikkede om glas, til fx lys. Største udfordring for mig var bunden, da den blev strikket indefra og med få masker på 4 pinde, og det er jo ikke lige min yndlings ting!

20121028-160127.jpg

20121028-160147.jpg

Og så fik jeg mig også lige lusket ind på workshoppen ved siden af, med søde Eva. Hende har jeg mødt før heroppe, og hun laver de fineste ting i pels og skind! Har før købt en fin rød ræve pompon af hende, men nu var chancen for selv at lave den, der, og hun ville gerne vise mig hvordan!

20121028-160329.jpg
Billedet er dårligt, men taget om aftenen med blitz! Ikke det bedste lys.

I morgen skal jeg starte op med en juleløber, og har bestemt mig for noget med en masse hjerter?! Mon det bliver godt?!
De næste indlæg vil nok blive ret meget præget af skals. Skal hovedsageligt brodere, men der er også tryk, strik, læder og smykker på programmet. Nogen der sagde jeg glæder mig til imorgen;)!?

God søndag! Nu vil jeg se om der er flere der er ankommet, og måske nyde en kop kaffe!
-fie

det der med ikke at kunne bestemme sig?

Der er så meget lækkert strik for tiden, og jeg kan slet ikke bestemme mig! Men har kortet det helt ned til 2. For havde lidt krav til dem, de skulle være sådan forholdsvis simple, altså ikke noget med mange farver, og så skal de være til at tage med, når nu jeg skal på Skals højskole.

Det blev disse 2: begge fra Helga Isager. (billedet er lånt på isagers shop)Den klassiske Granite, smuk og skøn. Har altid gerne ville have en!

Den anden kunne jeg desværre ikke finde et billede af endnu, da den er helt “ny”. Det er Pine/cardigan i patent, men i en ny udgave. Nemlig strikket i spinni og alpaca 1, og ikke 2 tråde tvinni. Det gør den lettere, og lige noget for mig. Opskriften til den findes i Helgas nye svenske bog “finstickat” som lige er udkommet. Ulemperne ved den er at jeg har strikket den før? Men omvendt, er jeg helt klart mest til cardigans.

What to do?? Må tænke lidt mere over det, imens vasketøjet ordnes. Der skal også pakkes, og gøres klar til Pizza, til den søde Stine, som kommer og hæklehygger senere. Så kan dagen kun blive skøn!

Jeg vil også lige minde jer om, at jeg har startet endnu en konkurrence på flittiglises facebook side her. Og du kan vinde den fine bog med strikkede striber og julepynt!

Nå, men det var vasketøjet, vi snakkes!

 

mere give away

imens jeg lige holder en lille pause fra solen, vil jeg lige hurtigt tjekke ind og pippe lidt om endnu en give away!

Denne her har jeg selv været med til at sætte igang, og det foregår på Flittiglises facebook side som du finder lige her

det eneste du skal gøre er at like siden og indlægget. Så bliver der trukket lod om en lækker præmie fra Flittiglise. (Et gavekort har jeg hørt lidt om), det sker den 10. september ;)!