Lidt for stille har der været. Har holdt weekend, som gik med guldbryllup, og afslapnings-søndag! Men nu er jeg tilbage igen, og der er kommet mere babystrik af pindene:)

IMG_2514 IMG_2515 IMG_2506 IMG_2501Begge dele er fra Lene Holme Samsøes nye bog, Babystrik på pinde 3. Øverst: Lillies vest, strikket i Øko bomuld fra Mohair by canard, i en skøn lyserød farve, er ret vild med lyserød for tiden, måske det er forårets “skyld”? Der er noget lyst og rart over den farve, som gør glad :)!

Nederst: Morfars trøje, strikket i Highland fra Isager i farven Sky, mønstret er en slags “snyde patent”, som er ret simpelt og hurtigt sidder i fingrene, et mønster jeg godt kunne finde frem igen til andre projekter. Begge opskrifter er velskrevne, og forholdsvis nemme at gå til. Vesten er med snoninger og hulmønster, men der er et fint diagram, som gør det hele nemmere. Umiddelbart virker de lidt store i størrelsen, da jeg har strikket den mindste i begge, men har ikke en baby at prøve på, så det er svært at sige mere præcis. Men i forhold til Isagers babystrik, som jeg også har lavet en del af, virker disse lige lidt større 🙂

Ellers rigtig skøn forårsdag til jer alle derude – Fie

Advertisements