Farveleg

Glemte overskriften i går, hvad er det dog for noget? Indlægget ser noget tomt ud  uden, så det husker jeg lige i dag, selvom det nogle gange er svært at finde på en god overskrift. Måske derfor jeg glemte den i går? Nå, men nu skulle det ikke handle om overskrifter, eller mangel på samme, men derimod farver.

Jeg er efterhånden så langt med min lune trøje, Marina, at jeg snart skal bestemme mig for en kontrast farve, men det er nemmere sagt end gjort, når nu der kan vælges nærmest frit? Har fået det reduceret til 2 lyserød/koral – Men derfra er jeg ikke kommet videre?IMG_2542 IMG_2546Den øverste, en lyserød, synes jeg giver trøjen noget “nyt” og lidt anderledes, og så passer den også godt til de blå/støvede farver, gør den lidt piget uden at være “for meget”, farven er tvinni fv 27

Den nederste, en Highland i fv Rubharb, en koral/pink-ish, er mere kraftig i farven, og kunne godt være lidt henad de populære Nørgaard sweatre, med neon-kanter. Derfor tænker jeg at det er lidt for “nemt og kedeligt”? Selvom det ser utrolig fint ud, så er det jo et oplagt valg?

IIh, det er altså svært, indtil videre, som i nok kan gætte, er jeg mest til den lyserøde tvinni, den er ret fin, men har “heldigvis” lige et par dage endnu inden jeg når så langt. Hvad tænker i? Hvilken farve ville i selv vælge?

 

Advertisements

Så langt…

… Og nu 2 stk oprullede nøgler!

IMG_0677så langt var jeg kommet med Marina, trøjen der skulle være hurtigt færdig så den kunne lune mig. Men trods målen frem og tilbage, måtte jeg altså konstatere at den blev lige til den lille side, ikke for lille, men heller ikke som jeg ønskede. Så der var kun én udvej. At trævle det hele op, også selvom jeg faktisk skulle til ærmerne! Så nu går der lige lidt længere tid inden den kan lune mig, men tilgengæld bliver den lige som jeg vil have den! Lun, lækker og tilpas løs!

Så nu ved jeg hvad min onsdagaften skal gå med, hvis ikke jeg sniger mig til at strikke lidt på en lille sød vest med mønster.

Hvordan gik det lige til?

Det er noget med man har én mening, til man tager en ny, ikke? – for noget lignende er vidst sket for mig!

Jeg har aldrig været særlig vild med blå, ikke at farven er grim, den har bare ikke passet ind i mit univers. Sådan har vi det nok alle sammen med en eller anden farve? Men på det seneste er farven dukket mere og mere op i mellem mit tøj, og nu er det sådan at jeg ejer op til flere blå bluser? Noget jeg ellers er gået helt udenom. Nogen kan måske kategoriseres som blågrå, petroleum osv, men de er dog stadig blå i min verden.

Senest har jeg valgt blåt garn til mit næste projekt, ja jeg ved godt nogen nok nærmere vil kalde den grå med blåt skær. IMG_0658

Man kan lige ane modellen, den hedder Marina og designet af Susie Haumann for Isager. En lækker trøje med mønster, og jeg forudser at det bliver sådan én man nærmest bor i, og den bliver et hit, når nu det her snevejr/vinter har bestemt sig for at forsætte?

En fra Skals fortalte engang at man må have 8 projekter i gang på samme tid, har man 9 er det for mange. Så jeg har bestemt at jeg godt må gå i gang med den nu, for så bliver det min nummer 8,  og så tier jeg stille med alle de småprojekter rundt omkring

Håber i havde en skøn valentines day i går, min mand overraskede mig med middag i byen og drinks – skøn aften! 🙂

God weekend, eller vinterferie til jer der har skudt den i gang idag:)! – Fie