Praktisk

Lørdag skulle have stået på en masse praktisk, som nye blomster og tørrestativ. Det er jo ikke nemt at vaske tøj, når det gamle tørrestativ er knækket! og blomsterne, ja så trænger jeg bare til noget forår i vinduerne:) og så mangler vi kun resten, som tøjvask, lidt små indkøb osv… Men sådan gik det ikke. I stedet rev vi dagen ud af kalenderen, vi opdagede nemlig, at vi ikke har haft en lørdag/weekend sammen i lang tid, min mand og jeg. Altså på den måde hvor vi intet skulle, andet end bare at være til, og det blev så i går. Dagen endte skønt på sofaen til film (og lidt strik fik jeg også sneget ind), efter vi havde gået tur i frostvejret og handlet ind til lækker aftensmad! Nogle gange skal man altså huske de dage, og bare være til! – Det gør godt på overskudskontoen.

I dag har jeg så fået afsluttet den hæklede cardigan, og er i gang med at sy den sammen. Det er et større projekt, og er lidt usikker på om det bliver godt. Hækling er ikke helt så nemt at sy pænt sammen som strik. Indtil videre går det dog fint.

IMG_2461Så må de praktiske ting vente til mandag! – Har i nydt weekenden, eller starten på vinterferie for nogen af jer måske?

-Fie

Advertisements

busy bee go give away

lige for tiden er der ret travlt. Synes jeg har 1000 ting der skal nåes, men sådan er det vel altid indimellem?

mandagen stod på garnmesse i vejle. Der var så meget lækkert, og det var lige før vi ikke nåede det hele før lukketid. Det kom noget bag på os, at det tog længere tid end det plejer:)! Men der kom en masse lækkert med hjem til flittiglise, eller rettere bestilt, så det er på vej. Så i kan glæde jer, der kommer fine nyheder, et nyt garnmærke, faktisk en del nye. Nogle er dem er oplagt til vinter, det er nemlig en masse super lækkert sjals og tørklæde garn. jo, det kan også bruges til andet, men egner sig godt til tørklæder. Den jeg glæder mig allermest til er en med babyalpaca, cashmere og silke og så fine farveskift, lyder det ikke lækkert?! det synes jeg, men har desværre ingen billeder af det endnu. Så det må i have til gode.

Vi besøgte også strikkebogens stand, hvor vi hilste på søde Trine og en skøn person, hende som har lavet mit fine hækleetui, som jeg bruger næsten dagligt! Det var sjovt at få sat ansigt på, og rigtig hyggeligt, selvom det var ganske kort, vi havde jo lidt småtravlt (!) Her skulle så have været et fint billede af den skønneste julekjole, Trine har lavet, men billedet ligger på min mors telefon, så det må i også lige have til gode. Men intet indlæg uden et billede, så i får lige et alligevel. Billedet er af nogle fine svampe, en sød kunde i flittiglise har strikket, og pyntet med rundt omkring i vejers:)

Og så skal vi vidst videre til den der give away. Det er nemlig også ovre hos hende den søde Filihunkat.

Her kan man nemlig vinde noget helt igennem genialt! det er intet mindre end en Hækle/strikke-taske-dims til havestolen! Den har plads til opskrift, saks, nåle, målebånd og andet dims og dut man kan få brug for. Og så kan man bruge den til at “opbevare” de afklippede garnender, eller evt bare sit garn så det ikke er over alt. den knappes smart rundt om armlænet. Synes det er så genialt, og kunne lige se mig vinde den;)! (så lad lige være med at deltage, ik’?)

Nu vil jeg lave mig lidt aftensmad, tror den står på kartoffelpizza. God aften derude!:)

for tidligt?

Min pinterest “væg” fyldt med alle dem jeg følger, bugner lige nu af JUL ?! lidt for tidligt vil jeg mene, og er da slet ikke begyndt at tænke i de baner endnu, er i?! 🙂 men måske jeg snart skulle samle lidt ideer til dette års julekalender :)?

Men jeg vil da lige benytte lejligheden til at anbefale pinterest, man skal inviteres som bruger, eller ansøge. men det er nu ret nemt at blive godkendt (?) og koster gratis. Bagefter åbner der sig et hav af ideer og fra 1000-vis af andre brugere, der piner deres ideer! Og det
er genialt!

Det går nemlig ud på, at man piner et billede, fra en blog/hjemmeside/google, og på denne måde har man også gemt linket, og kan nemt finde tilbage til det, se det er jo ret smart? og når man lige finder ud af det er det også nemt, og virkelig en tidsrøver 😉 Det kan jo både være godt og skidt!

i kan følge mig på pinterest hvor jeg piner alt muligt inspirerende, hvis i har lyst til at kigge:)

Klar, Parat… Start!

hej med jer 🙂 !

dette bliver det første og nok også lidt kedeligt indlæg, men sådan er de første vel altid?? Man skal jo lige i gang, ikk? 😉

men ja, jeg vil skrive om alt hvad jeg går og laver af kreative påfund herhjemme.. om alt det jeg hækler til hækleriet.. om alt hvad jeg strikker, og om ALT mit garn.

dette vil blive min kreative dagbog om alle mine til tider skæve ideer :)!