nyt på pindende

Knap nok er Marina lukket af før der er slået op til næste projekt. Denne gang er det en kjole, bestilt af min mor til udstilling i Flittiglise.IMG_2597

Det er miss Beezy fra Geilsk. En skøn kjole jeg har strikket én gang før, men nu er der kommet nye og mindre ærmer på, så en ny model skal der til. Heldigvis er jeg ovre de værste bisser, nu står den kun på retstrik de næste maaaaange omgange, ren tv-bil-strik, men det er heller ikke dårligt med den slags, hvor der kan kobles helt fra. Specielt ovenpå mønsterstrikken i Marina, selvom det var en af de nemmere udgaver.

Advertisements

Tankestreg

IMG_2390 IMG_2393 IMG_2396Havde Tankestreg, fra Geilsk, med på flyveturen til Mexico, og nu er den færdig og vasket!

Synes det er sådan en fin kjole, som nemt kan varieres i farvevalget, om den skal være mere pang, eller pastelheaven? Den er simpel, uden alt for mange ting der skal huskes, den var derfor oplagt til en flyvetur, eller tv strik ;)!

fakta:

Designet af Bente Geil, fra Geilsk, og denne udgave er en str 2 år, strikket i bomuld/uld også fra Geilsk(jeg kan ikke lige huske farvekoderne, men kan finde dem frem hvis du er interesseret). Det er et genialt garn til børnestrik, og også uldforskrækkede voksne, det er blødt, men har stadig uldens egenskaber!

Jeg er ikke stødt på fejl i opskriften, dog synes jeg den var lige voldsomt stor, da jeg fik slået op, men da jeg fik lukket af kunne jeg se at størrelsen er helt rigtig, men pga skørtet kan den virke stor i starten.

Nu vil jeg brygge en kop kaffe i min nye nespressomaskine. Jeps, nu er vi med i den club! – men det er altså god kaffe:) Måske jeg skal strikke et par striber, ellers tror jeg, jeg vil hækle lidt videre på min cardigan. Ha’ en skøn onsdag derude:)!

-Fie