Farveleg

Glemte overskriften i går, hvad er det dog for noget? Indlægget ser noget tomt ud  uden, så det husker jeg lige i dag, selvom det nogle gange er svært at finde på en god overskrift. Måske derfor jeg glemte den i går? Nå, men nu skulle det ikke handle om overskrifter, eller mangel på samme, men derimod farver.

Jeg er efterhånden så langt med min lune trøje, Marina, at jeg snart skal bestemme mig for en kontrast farve, men det er nemmere sagt end gjort, når nu der kan vælges nærmest frit? Har fået det reduceret til 2 lyserød/koral – Men derfra er jeg ikke kommet videre?IMG_2542 IMG_2546Den øverste, en lyserød, synes jeg giver trøjen noget “nyt” og lidt anderledes, og så passer den også godt til de blå/støvede farver, gør den lidt piget uden at være “for meget”, farven er tvinni fv 27

Den nederste, en Highland i fv Rubharb, en koral/pink-ish, er mere kraftig i farven, og kunne godt være lidt henad de populære Nørgaard sweatre, med neon-kanter. Derfor tænker jeg at det er lidt for “nemt og kedeligt”? Selvom det ser utrolig fint ud, så er det jo et oplagt valg?

IIh, det er altså svært, indtil videre, som i nok kan gætte, er jeg mest til den lyserøde tvinni, den er ret fin, men har “heldigvis” lige et par dage endnu inden jeg når så langt. Hvad tænker i? Hvilken farve ville i selv vælge?

 

Advertisements

Bella

Den er efterhånden dukket op på en del blogs rundt omkring, men det gør den ikke mindre fin!

IMG_2473 IMG_2475Den er fra den nye babystrik på pind 3, en bog af Lene Holme Samsøe. Der er mange fine modeller i, og det bedste er næsten at de viste modeller er strikket op i forskellige udgaver, og forskelligt garn! Så det giver jo endnu flere ideer. Bella her er strikket som vest i tvinni fra Isager, men gør sig også sød som kjole eller en cardigan, og er man ikke til uld er Geilsk Bomuld/uld perfekt! (Sådan en udgave er jeg nemlig igang med nu) – Ja, og så synes jeg både navnet bella og det fine bladmønster, det er da ikke til at stå for? Heller ikke selvom dette mønster også efterhånden er en gammel kending!

I dag er brugt i Flittiglise, der igen er åbnet og klar til denne sæson. Så nu vil jeg finde strikketøjet frem og holde lørdag, det der er tilbage. Måske en god film senere? Dét tror jeg.

Ha’ en skøn weekend – Fie

Så langt…

… Og nu 2 stk oprullede nøgler!

IMG_0677så langt var jeg kommet med Marina, trøjen der skulle være hurtigt færdig så den kunne lune mig. Men trods målen frem og tilbage, måtte jeg altså konstatere at den blev lige til den lille side, ikke for lille, men heller ikke som jeg ønskede. Så der var kun én udvej. At trævle det hele op, også selvom jeg faktisk skulle til ærmerne! Så nu går der lige lidt længere tid inden den kan lune mig, men tilgengæld bliver den lige som jeg vil have den! Lun, lækker og tilpas løs!

Så nu ved jeg hvad min onsdagaften skal gå med, hvis ikke jeg sniger mig til at strikke lidt på en lille sød vest med mønster.

Cardiganen!

Er færdig, tør og i brug! Jeg snakker selvfølgelig om den hæklede cardigan, som har været ret længe undervejs. Først lidt billeder, så tager vi det praktiske bagefter:)

 

IMG_2463 IMG_2464 IMG_2467 IMG_2468Er vild med farverne, det er ikke nogen jeg normalt ville sætte sammen, men de fungere ret godt. Og en enkel stribe i ny og næ med lyserød og mintgrøn, så fint!

Den er super lækker og blød, hæklet i en blanding af Isagers Tvinni og Alpaca 2, så det er ren luksus i en cardigan. Du finder den i bogen no. 21, no 22, no 23 også fra Isager, denne er designet af Lone Gissel, jeps, det er én af dem fra Nordiske masker. Du kan finde bogen her, hvor du også kan se billeder af resten af de fine designs, de er værd at tjekke ud.

For første gang i lang tid, har jeg dog lidt kritik af opskriften, men vi kan lige tage det gode først. Den er fin og overskuelig med diagrammet, som også viser farveskiftene, hvis man vil have den samme som bogen (og min), det fungere rigtig godt, og opskriften er som sådan også nem at følge, hvis man er hækler. Men da der ikke bruges andet end stangmasker og fastmasker, tror jeg godt en nybegynder vil kunne gå i gang, hvis man altså er frisk på et større projekt, for det tager tid på nål 2,5 🙂 Mén, for der er et men, den er ret lille i størrelsen. Det ser dog ikke sådan ud når man ser målene, og selve jakken fejler heller ikke noget, men ærmerne, de er Stramme! og ærmegabet er også ret lille. Det går og jeg kan passe min, for har rykket (blidt) i den da den var våd, og den vil give sig lidt i brug, men skulle jeg lave den igen vil jeg helt klart lave den i en M eller måske Large. I hvertfald ærmerne!

Men den skal nok blive et hit i mit skab. Og synes det er skønt at se, der kommer mere og mere hækling frem, også tøj. Der er jo efterhånden en del derude som hækler!

 

Hvordan gik det lige til?

Det er noget med man har én mening, til man tager en ny, ikke? – for noget lignende er vidst sket for mig!

Jeg har aldrig været særlig vild med blå, ikke at farven er grim, den har bare ikke passet ind i mit univers. Sådan har vi det nok alle sammen med en eller anden farve? Men på det seneste er farven dukket mere og mere op i mellem mit tøj, og nu er det sådan at jeg ejer op til flere blå bluser? Noget jeg ellers er gået helt udenom. Nogen kan måske kategoriseres som blågrå, petroleum osv, men de er dog stadig blå i min verden.

Senest har jeg valgt blåt garn til mit næste projekt, ja jeg ved godt nogen nok nærmere vil kalde den grå med blåt skær. IMG_0658

Man kan lige ane modellen, den hedder Marina og designet af Susie Haumann for Isager. En lækker trøje med mønster, og jeg forudser at det bliver sådan én man nærmest bor i, og den bliver et hit, når nu det her snevejr/vinter har bestemt sig for at forsætte?

En fra Skals fortalte engang at man må have 8 projekter i gang på samme tid, har man 9 er det for mange. Så jeg har bestemt at jeg godt må gå i gang med den nu, for så bliver det min nummer 8,  og så tier jeg stille med alle de småprojekter rundt omkring

Håber i havde en skøn valentines day i går, min mand overraskede mig med middag i byen og drinks – skøn aften! 🙂

God weekend, eller vinterferie til jer der har skudt den i gang idag:)! – Fie